I 2007 overtog jeg ”Rideskolen Skovfryd” efter mine forældre. Jeg har drevet stedet videre med rideundervisning, ridefysioterapi og opstaldning af islandske heste. Vi avler også islandske heste.
Jeg er oprindelig uddannet sygeplejerske, men har altid haft en passion for heste. Så det at kunne kombinere sin sundhedsfaglige uddannelse med fokus på handicapområdet og hestene er fantastisk. Jeg er efterfølgende blevet uddannet handicaprideinstruktør og certificeret underviser af 2. grad under DRF. Jeg er primært tilknyttet ridefysioterapien og har en ekstern underviser på til rideundervisningen. Derudover har jeg taget en uddannelse til mentor gennem MentorCompany.
Vi har løbende praktikanter fra kommunen i jobafklaring, hvor jeg ofte bliver sat på som mentor. Jeg lægger stor vægt på at Skovfryd skal være et rart sted at komme, hvor der er plads til alle.